
| 1 | Endelig reservation foretages ved betaling i henhold til kontrakten. |
| 2 | Det lejede må kun benyttes til det oplyste maksimale antal personer. I prisen er inkluderet det antal personer der er anført i kontrakten. |
| 3 | Udlejeren påtager sig intet ansvar i forbindelse med evt. forekomst af insekter (myrer, ørentviste m.v.) i eller ved det lejede. |
| 4 |
Udlejeren påtager sig intet ansvar for pludseligt opståede skader, men vil drage omsorg for, at skaden udbedres hurtigst muligt efter anmeldelsen. Uanset om lejer har lejet et bestemt (navngivet) lejemål er udlejer altid berettiget til at ændre til et andet lejemål, under iagttagelse af at standarden ikke må være lavere end det lejede samt at beliggenheden i videst muligt omfang skal være sammenlignelig med det lejede. |
| 5 |
Lejemålet skal fremtræde rengjort ved overtagelsen. Måtte der være ”rengøringsmangler” ved overtagelsen skal reklamationer vedr. rengøringen af lejemålet ske umiddelbart efter at lejer har overtaget lejemålet. Lejer må derefter ikke ibrugtage lejemålet før besigtigelse er foretaget i fællesskab og der er truffet nærmere aftale. Reklamationer i øvrigt skal inden 48 timer efter indflytning meddeles skriftligt til udlejeren. Reklamationer der fremkommer senere (f.eks. ved eller efter afrejsen) anerkendes ikke. Lejer kan i disse tilfælde ikke gøre krav på skadeserstatning, prisreduktion eller tilbagebetaling af dele af lejen. |
| 6 | Lejeren er ansvarlig for det lejede og erstatningspligtig for evt. skader forvoldt på det lejede eller inventaret i lejeperioden. Evt. skader skal omgående anmeldes til udlejer med henblik på begrænsning af skaderne (følgeskader) samt beregning af skadernes omfang, således afregning herfor kan foretages før afrejse. |
| 7 | Renholdelse af det lejede påhviler lejer. Ved fraflytning skal såvel det lejede som inventaret afleveres i samme rengjorte og ryddelige stand som ved overtagelsen. Eventuel nødvendig rengøring vil også kunne foretages for lejers regning, såfremt lejer er afrejst uden at have indhentet udlejers godkendelse inden afrejsen. |
| 8a | Annulleres et lejemål betales der altid et gebyr på 10% af kontraktens samlede beløb. |
| 8b | Ved annullering 60 dage før ankomst eller senere betales der et gebyr på 50% af kontraktens samlede beløb. |
| 8c | Ved annullering 30 dage før ankomst eller senere betales fuld pris, uden refusion. |
| 8d | Annulleringen skal være skriftlig og anses for at have fundet sted fra det tidspunkt hvor den er udlejeren i hænde. (Lejer kan evt. ved eget forsikringsselskab sikre sig mod udgifter i forbindelse med pludselig opstået sygdom). |
| 9 | Campingreglementet samt lejrchefens anvisninger skal overholdes. I forbindelse med camping og ophold i hytter kræver Campingrådet campingpas. |
| 10 | Alle priser er incl. moms, persongebyr, almindeligt forbrug og strøm, bortset fra i ”Westernhytterne”, feriehusene og Tårnladen hvor der betales strøm efter måler. Der tages forbehold for moms- og afgiftsforhøjelser. |
Rengøring foretages typisk af lejer selv, ellers betales der separat herfor.
I ”Storhusene” opvarmes der efter behov. Fra 15. maj til 15. september er der ikke tændt for rumopvarmning.
”Introture” og ”Feriekolonier” Bemærk venligst at i forbindelse med introture og feriekolonier, er der ikke dyner og puder i hytter, feriehuse, etc. Husk at medbringe soveposer, dyner/puder og lagen.
Ved evt. uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer m.h.t. lejemålet gælder dansk rets almindelige regler. Søgsmål skal anlægges ved den for Western Camp, til enhver tid, nærmeste retskreds.
Western Camp, Noret 2, 4970 Rødby – Tlf. 54 94 61 00 – CVR. 26277000 Standardlejebetingelser 2012-2 er gældende fra 21. januar 2012