Western Hytter

Western Hytter

WesternHytterne er på 32 kvm., inkl. 7 kvm.  overdækket terrasse med bord-/bænkesæt, og der er plads til 4-6 personer i hytten.

Nyere campinghytte fra 2011. En rigtig dejlig ramme om familiens hytteferie. Hytterne er indrettet med 2 separate soverum med 170 cm. brede dobbeltsenge.
I opholdsrummet er der fjernsyn, spisekrog, lille køkkenniche med kogeplader, kaffemaskine, køle-/fryseskab, ovn, mikrobølgeovn, gryde, potte, pande og service til 6 personer. Fra opholdsrummet er der opgang til pragtfuld hems på 5 kvm. Der er 2 sovepladser i hvert af dobbeltværelserne og 2 sovepladser på hems, og der er dyner og puder til 5 personer. Ophold for 5 personer er inkluderet i alle vores hyttepriser.

WesternHytterne er opført i 2011 af dygtige lokale håndværkere, og med et materialevalg så de fremstår i gedigen kvalitet. I alt 37 kvm. velindrettet og funktionel feriebolig, hvor familien finder gode og hyggelige rammer for ferien.

WesternHytterne er opført, så de samtidig kan danne den perfekte ramme for 2 vennepar på tur, da værelserne er ens i størrelse og indretning, hvorved “køjesengs-dilemmaet” undgås, og der er derfor gode sovepladser til alle.

Bemærk venligst at alle vore hytter er røgfri. Strøm betales efter måler og afregnes med kwh. Prisen som kan ses under priser. OBS: Der er ikke tv-kanaler på fjernsynet, men man kan streame tv gennem egen medbragte chromecast eller ved leje af chromecast i receptionen. Ved streaming benyttes internet fra egen mobil data, da vores internetforbindelse ofte er langsomt, da vi ofte er mange på wi-fi samtidig. Vi er tilmeldt hos fibernet, og forventer at blive opkoblet fibernettet snarest. Herefter vil internetforbindelsen på pladsen blive markant bedre, men vi må vente lidt endnu.

Husdyr
I alle udlejningsenheder er det tilladt at medbringe op til 2 små husdyr (max 12 kg). Husdyrets vægt vurderes ud fra racens normalvægt. Pris for hund i hytter er kr. 44,- pr. døgn pr. hund.

Det er kun muligt at medtage større husdyr i nogle af PrærieHytterne. Her henvises til de udvalgte PrærieHytter: nr. 24, 26, 27, 28, 29, 30 og 31.

Små husdyr er altså tilladt i alle hytter og huse, men må ikke efterlades i lejemålet, ligesom møbler og senge ikke må benyttes af husdyr.

Rabat i lavsæson
Udenfor højsæson og højtider vil der normalt kunne opnås en rabat på 20%, og i visse perioder endnu mere. – Tjek onlinebookingen eller ring 54 94 61 00.

Højtider: Bededagene, Himmelfart & Pinse
Vore WesternHytter er hytte nr. 4, 6, 8, 9, 10, 11, 16, 17, 19, 20, 21, 23 og 25.

Bemærk! Ankomst efter kl. 14 – Afrejse før kl. 11.00

Ved korttidsleje på lejeperioder på 6 eller færre dage er man ved reservation sikret minimum den hyttetype, man har booket, men ikke nødvendigvis netop det specifikke hyttenummer, der fremgår af bekræftelsen.

Der tages forbehold for trykfejl, afgifts- og valutaændringer.

Information

Dokumenter

Udenfor højsæson og højtider vil der normalt kunne opnås en rabat på 20%, og i visse perioder endnu mere. – Tjek onlinebookingen eller ring 54 94 61 00.

Galleri

Book et ophold i ægte western stil

Er du interesseret i at booke et ophold hos Western Camp, har du her muligheden for det. Vi håber, at I har lyst til at have en masse spændende og sjove dage hos os. 

Har I nogle spørgsmål, som I ikke finder svar på her på hjemmesiden, inden I ønsker at booke jeres ophold, er vi naturligvis kontaktbare. Vi ser frem til at høre fra jer, så vi sammen kan drøfte jeres muligheder.